Go-Plan tilbyder hjælp med skemalægning, eksamensplanlægning og studieadministration til danske gymnasier.
Vi har erfaring med skemalægning og studieadministration i Lectio hos både store og små gymnasier (STX og HTX).
Go-Plan kan lave et fuldt grundskema inkl. holdpakning og fastlæggelse af sprogbånd og valgfagsblokke mm. eller vi kan rådgive og hjælpe med dele af processen.
Kontakt os på info@go-plan.dk for at høre hvad mulighederne er.
Et godt skema
– giver bedre trivsel blandt lærerne
– øger elevernes indlæring
– udnytter skolens ressourcer bedre
Skemalægning og holdpakning
Skemalægningsprocessen starter typisk i forbindelse med holdpakningen af valgfagene, som laves inden eksamensindmelding i januar/februar. Hos Go-Plan er vi dygtige til at lave gode holdpakninger, hvor der optimeres på antal valghold, antal opfyldte elevønsker og antal elever på holdene. Vi bruger både de indbyggede funktioner i Lectio og egne redskaber til yderligere optimering af holdpakningen.
Når holdpakningen er på plads, udarbejdes et grundskema hvor valgfagsblokke, sprogblokke og andre blokke med hold på tværs af klasser og årgange skemalægges. I grundskemaet tages også hensyn til eventuelle ressource bindinger – f.eks. leje af eksterne lokaler.
Når antallet af klasser og timefagfordelingen er på plads kan det fulde skema for grundforløbet laves. Dette foregår typisk i maj eller juni. Skemaet efter grundforløbet laves oftest i uge 42 nå studieretningsklasserne er dannet.
Skemalægningen foregår i tæt samarbejde med skolens ledelse, da der undervejs i processen skal prioriteres og træffes mange ledelsesbeslutninger.
Studieadministration
Go-Plan tilbyder hjælp til al slags studieadministration i Lectio: Eksamensplanlægning, planlægning af SRP-vejledningskonsultationer, validering af elevforløb, prøvehold, studieretninger, planlægning af terminsprøver, udarbejdelse af vagtplaner til prøver.
Vi tilbyder også tjek af holdnormer for alle hold og skematilretninger med henblik på opfyldelse af holdnormer for skoleåret og tilretning af skemaet med alle de planlagte aktiviteter i skoleåret: Intro-moduler, studieture, projektforløb, juleafslutning, terminsprøver mm.
Rådgivning og vejledning
Go-Plan tilbyder individuel rådgivning omkring skemalægning og studieadministration til gymnasier.
Vi kan f.eks. hjælpe med at fastlægge valgsfagsblokke, idrætsmoduler og andre moduler med skema-bindinger.
Vi har også styr på de lovmæssige holdnormer, og kan rådgive ifm. fastsættelse af årlige holdnormer for de forskellige fag og studieretninger.
